Home

Sådan blev jeg til

 

 

Umiddelbart burde det være lige til, at regne ud, hvordan den lille ny blev til. Men i vores tilfælde var det imidlertid ikke så lige til.

Vi startede "projekt baby" umiddelbart efter vores bryllupsrejse i august 2002, men der skete ikke rigtigt noget. Derfor tog vi til lægen i november 2003, hvorfra vi blev sendt videre i systemet.

Første skridt var, at Christina skulle have taget en hsg undersøgelse, for at se om der var passage i hendes ægledere. Undersøgelsen blev foretaget i januar 2004 og viste heldigvis at der var passage i begge ægledere.

I marts 2004 kom vi så endelig til den første samtale på Skejby fertilitetsklinik. Her skulle der først tjekkes om Christina havde ægløsning og om Rasmus sædkvalitet var i orden. Rasmus var der heldigvis ikke noget i vejen med, men Christina fik konstateret at hun havde PCO, hvilket medfører at hun ikke naturligt har ægløsning.

Derfor skulle Christina tage nogle piller kaldet pertigome som skulle sætte gang i hendes ægløsning. Dem fik Christina i 3 måneder, dog uden at hun blev gravid. Så skulle vi holde en pause på 2 måneder, da de 3 måneder på pillerne skulle være nok til at Christinas ægløsning fortsatte at sig selv. Det gjorde den imidlertid ikke.

 Efter pausen startede Christina igen på pillerne og kunne konstatere, at de ikke længere gav ægløsning og hun fik derfor en højere dosis – igen i 3 måneder - Men Christina blev stadigvæk ikke gravid.

 

Nu fik vi så endelig lov til at få et IUI forsøg. Hvilket vil sige, at Christina skulle insemineres med Rasmus' sæd, efter at have taget nogle forskellige hormoner i form at både piller og sprøjter. Dette forsøg endte desværre ikke med at Christina blev gravid.

Efter dette forsøg anbefalede lægerne at Christina startede på en behandling med et stof kaldet metformin, som egentlig gives til sukkersygepatienter, men også skulle have en positiv effekt på patienter med PCO. Vi ville egentlig ikke skifte behandling, da det ville give endnu 3 måneder hvor der ikke var nogen chance for at Christina blev gravid. Men vi blev presset til at sige ja.

Da de 3 måneder endelig var gået fik vi lov at gå i gang med vores andet IUI forsøg.

Dette forsøg resulterede i en positiv (ok flere positive, Christina kunne ikke nøjes med en) graviditetstest. Og om alt går vel, har Christina termin den 15. maj 2006.

© Copyright Faber-Espensen 2006