Home

Historien om dagen

 

(Flere billeder følger senere - de skal lige scannes ind)

Forberedelserne til bryllupsfesten begyndte allerede torsdag hvor Christina og hendes mor var i fuld sving med at lave bryllupskage.

Fredag kom begge Christinas forældre og deres ægtefolk til Aalborg. Vi brugte hele eftermiddagen på at slå telt op i Rasmus' forældres have, bordene blev dækket og maden til receptionen blev gjort klar. Det blev en meget lang dag, og Christina var meget træt, da hun endelig satte kursen mod vores lejlighed kl. 23.15. Men hun faldt dog ikke i søvn før kl. 02, da nervøsiteten nu var begyndt at melde sig. Rasmus sov hos sine forældre og han fik sig en god nats søvn inden det pludselig var lørdag.

Lørdag formiddag gik for Rasmus med at være ved frisøren og hente gæster ved toget. For Christinas vedkommende skulle hun til frisør kl. 10. Da håret sad som det skulle var klokken 12.15 og hun skyndte sig hjem efter kjolen mv.. Vi skulle nemlig overnatte på hotel Phønix og Christina skulle også klæde om der, da vi skulle have overnattende gæster i vores lejlighed, som allerede ville komme ved 2 tiden. På hotellet fik hun besøg at 2 veninder, som hjalp hende i tøjet. Kl. 13.40 kom hendes far og så var det jo ved at være snart.

Kl. 13.55 kom den flotteste taxa (lignede nærmest en limousine) og kørte os de ca. 1000 m, der var hen til kirken. Christinas to veninder smuttede ind i kirken - og nu var Christina for alvor nervøs og havde ret svært ved at holde tårerne væk. Da kirketjeneren signalerede til organisten om at påbegynde "Here comes the Bride" fik tårerne frit løb op af kirkegulvet. Selve ceremonien var utrolig smuk og tiden gik pludselig så hurtig. En, to, tre, så var vi mand og kone. Udenfor kirken ventede den flotteste karet, som Rasmus havde sørget for. Fotografen var også kommet og han tog nogle skønne billeder udenfor kirken. Så var det afsted i hestevognen. Der var mange folk, der dyttede af os, og der en del turister, som fik et billede af os til deres album. Da vi ankom til Bygaden (hos Rasmus forældre), hvor festen skulle holdes, så vi at vores forældre havde lavet den flotteste æresport til os.

Efter 45 minutter hos fotografen var det tid til at skære bryllupskagen for. Den var blevet meget flot og smagte himmelsk. Kl. ca. 17 gik vi til bords. Vi havde selv stået for det meste af maden og den var heldigvis rigtig god (vi har i hvert fald fået meget ros for den) Der blev holdt mange taler og der var mange sange. Bedst var selvfølgelig talen fra Rasmus. Der var ikke mange øjne der var tørre, da han fortalte om/talte til Prinsesse Christina. Desserten skulle overstås hurtigt, da den islagkage vi havde bestilt desværre var begyndt at smelte, selvom den ikke havde været uden af fryseren de 1½ time vi havde fået at vide den skulle. Men selvom pynten ikke var så flot, smagte isen utroligt godt. Efter desserten gik folk ud i haven mens der blev rokeret om til kaffen.

Før kaffen blev der så danset brudevals og Rasmus fik klippet sine strømper (og det var lige før, at der også røg en tå.

Efter brudevalsen spillede vores super orkester op til dans, og der var mange på dansegulvet. Det var jo en vidunderlig aften/nat, så mange af gæsterne havde også slået sig ned rundt omkring i haven hvor de nød en tår kaffe, likør eller spiritus.

Klokken 01.30 kunne Rasmus og jeg ikke mere, så vi ringede efter en taxa. Vi nåede næsten at slippe væk, men pludselig kom gæsterne stormende med fuglefrø som de lystigt smed ind i taxaen (Chaufføren tog det heldigvis pænt). På hotellet nød vi en tur i boblebadet og resten af natten, ja den er vores helt egen.

På Bygaden fortsatte musikken til klokken 02 og derefter kom der gang i de CD'er vi havde brændt til lejligheden. Kl. ca. 04.15 slukkede de sidste to turtelduer stearinlysene og smuttede i seng.

Søndag morgen mødtes vi med alle gæsterne til brunch og vi fik åbnet alle vores mange gaver. Vi fik så mange dejlige ting og gaver fra mennesker vi slet ikke havde regnet med. Det var så skønt at se, at de tænkte på os.

Da de fleste gæster var taget hjem begyndte vi oprydningen, hvilket også var meget hyggeligt.

På fredag tager vi så på bryllupsrejse til Afrika (historie følger senere)

© Copyright Faber-Espensen 2006