Home

Fødslen

Vi havde en tid på Skejby torsdag den 27. april kl. 9.20, hvor det skulle besluttes om Christina skulle sættes i gang eller om vi skulle vente til om mandagen.

Der var lang ventetid på Skejby og vi kom først ind til en læge kl. 10. Her snakkede vi om, hvordan vi havde det med en igangsættelse. Vi havde selv snakket det igennem  inden, og var enige om, at det passede os fint at blive sat igang nu. Især Christina var ivrig efter at komme i gang. Hun ikke havde sovet hele natten, da hun havde været så spændt. Vi blev derfor enige med lægen om at starte igangsættelsen med det samme. Først skulle Christina scannes for at se om Lillemanden havde det godt. Lægen var ikke så rutineret i at scanne, så der kom en sygeplejerske forbi for at se, om der var nok fostervand. Det hele så heldigvis fint ud, og Christina fik lagt en stikpille og blev vist ind i rummet ved siden af, hvor hun skulle have kørt en CTG (som bla. måler hjerteslag og eventuelle veer). Efter at have ligget ½ times tid, fik vi lov til at tage hjem og fik en ny tid til fredag morgen kl. 8, hvis der ikke skete noget i mellemtiden.

Hjemme igen brugte vi tiden på at slappe af og gøre de sidste ting klar. Christinas plukveer blev noget kraftigere, men der var ikke noget under opsejling, så vi tog ud og spise om aftenen.
 

Fredag morgen kl. 8 fik Christina lagt to nye stikpiller af en jordemoder. Hun sagde, at vi godt kunne regne med at se Lillemanden i dag, da Christina så småt var begyndt at åbne sig (hvilket Christina også kunne mærke på hendes plukveer). Vi tog hjem efter endnu en CTG og slappede af. Christina faldt lidt i søvn mellem veerne, som nu var begyndt at gøre ret ondt. Rasmus lå og snorkede ved siden af. Men han sprang forvirret op, da Christina kl. 12.45 rejste sig fra sengen og sagde, at hun troede vandet var gået. Efter ca. 45 min., hvor vi forsøgte at tage tid på veerne, ringede vi til fødegangen. Jordemoderen, vi snakkede  med, ville gerne se os, og vi aftalte, at vi kom derud kl. 14.15.

Vi blev modtaget i fødemodtagelsen og jordemoderen undersøgte om Christinas vand var gået og hvor meget hun havde åbnet sig. Først troede jordemoderen ikke, at vandet var gået, men da hun fjernede hendes hånd, plaskede det ud med mere vand. Christina var på dette tidspunkt 2-3 cm åben og nu i aktiv fødsel.

Følgende tidspunkter er baseret på jordemoderens notater, da vi ikke selv havde den store tidsfornemmelse, mens fødslen stod på.

Vi lå længe nede på fødemodtagelsen, da de åbenbart havde travlt på fødegangen. Christinas veer var slemme nu, og hun syntes det var ret hårdt. Kl. 15.35 kom vi endelig op på fødegangen (efter meget besvær og en del slemme veer undervejs). Jordemoderen, som skulle føde med os, undersøgte Christina igen og hun var stadigvæk kun 2-3 cm åben, så jordemoderen regnede med, at fødslen ville tage omkring 8 timer endnu. Derfor foreslog hun en epiduralblokade, for at Christina kunne slappe lidt af. Det sagde vi ja tak til.

Kl. 17 blev blokaden lagt, efter noget besvær med at gøre klar til vedrop i Christinas hånd. Men blokaden virkede fint, og Christina slappede bedre af.

Kl. 19.15 var Christina ved at være helt åben, og skulle derfor en tur på toilettet, før hun skulle til at presse. Rasmus var nødt til at hjælpe hende derud, da hendes ben var godt bedøvede. Da vi skulle ind på toilettet, var døren lidt smal, men Christina mente, at hun godt selv kunne gå de sidste to meter. Men benene kunne alligevel ikke bære, så hun faldt lige så lang hun var, men der skete heldigvis ikke noget.

Christina fik imidlertid ikke rigtigt nogle presseveer, og dem, der var, var meget svage. Hver gang hun vendte sig om på ryggen for at presse, faldt Lillemandens hjertelyd meget. Jordemoderen konsulterede flere gange den vagthavende jordemoder og de blev til sidst enige om at tilkalde en læge. Da lægen kom, stod de og så på CTG'en og ordet kritisk blev nævnt flere gange (men så længe, de ikke snakkede om akut kejsersnit blev Christina ikke urolig). Christina fik en maske med ilt og skulle koncentrere sig om, at trække vejret dybt, så Lillemanden kunne få noget ekstra ilt. Imens stod Rasmus nervøst og kiggede på den store saks de pakkede ud. Den blev der heldigvis ikke brug for, for lægen sagde at Lillemanden skulle ud nu, så de fandt en kop, som heldigvis kunne trække Lillemanden ud, uden at Christina behøvede at blive klippet. To pres og Lillemanden var ude. Klokken var nu 20.29.

Vi var et par timer på fødestuen, hvor Lillemanden, som nu var kendt som Thomas, fik tøj på og han blev lagt til brystet, hvor han efter lidt besvær suttede løs. Mor og far fik også lidt mad serveret på en vogn, hvor der også var et flag, for at fejre Thomas' fødselsdag. Jordemoderen var i tvivl om, hvorvidt vi kunne komme på patienthotellet eller om vi skulle på barselsgangen, da Thomas ph-værdi og blodsukker lå lige på grænsen til, om han skulle under observation.

Omkring 23.30 ankom vi til patienthotellet, hvor vi ringede rundt til de 3 hold bedsteforældre.

© Copyright Faber-Espensen 2006