Home
Mavebilleder
Børneværelse

Ventetiden

Torsdag den 15/9 var vi til læge for første gang. Han kunne konstatere at alt så fint ud og vi fik en tid til den første rigtige lægeundersøgelse torsdag den 13/10.

 

Da "den lille ny" er blevet til på en fertilitetsklinik får man tilbudt en scanning tidligt i forløbet for at se om alt er ok, og for at fastslå hvor mange fostre der er. Derfor skal vi til vores første scanning torsdag den 6/10.

 

Scanningen gik godt. Der lå et foster og sov trygt mens hjertet bankede derudaf.

Lægebesøget den 13/10 gik fint. Vi fik udfyldt en masse blanketter og fik vandrejournalen med.

 

I uge 42 kom indkaldelsen til både Jordemor og de sidste 2 scanninger.

Jeg skal først til Jordemor den 14/12 hvilket vi synes er rimeligt sent, da jeg på dette tidspunkt vil være 18+2.

Derimod skal jeg allerede til scanning igen den 4/11. Dette er NF-scanningen. Misdannelsesscanningen ligger den 22/12.

 

NF-scanningen gik fint. Den lille har det godt og risikoen for Downs syndrom var kun på 1:8000.

Vi synes begge 2 det var utroligt at se, hvor meget fostret var vokset siden den sidste scanning for 4 uger siden. Nu kan man virkelig se, at det er et "rigtigt" barn.

 

Nu er det vist tid til en ny update.

Mandag den 12/12 fik Christina pludselig meget ondt i højre side af maven. Først troede hun bare, at det var en kraftig ligamentsmerte, men da smerten ikke var aftaget 2½ time senere, ringede vi til vagtlægen. Vagtlægen ville gerne se os, så vi tog op på kommunehospitalet. Lægen kunne umiddelbart ikke fastslå om det "bare" var en kraftig ligamentsmerte, så hun sendte os til Skejby for at blive scannet. Heldigvis havde barnet det godt og lå og sprællede. Vi fik dog heller ikke her et klart svar på, hvad der var skyld i smerterne.

Heldigvis forsvandt smerterne onsdag morgen.

Onsdag var også dagen hvor vi skulle til jordemoder for første gang. Der skete dog ikke andet end, at vi fik udfyldt nogle papirer og snakket frem og tilbage om forskellige ting. Det var nu meget hyggeligt. Det var imidlertid ikke vores faste jordemoder vi var inde ved (hvis man kan sige det om en man aldrig har mødt), så hende ser vi ikke før den 15/2 hvor næste jordemoder besøg ligger.

Så blev det den 22/12 og vi skulle til misdannelsesscanning. Vi sad og ventede næsten 20 minutter inden vi kom til (plus de 10 minutter vi kom for tidligt). Først blev babyens hoved scannet. Det så fint ud. Hjernen så ud som den skulle. Bagefter scannede hun hjertet, og det tog lang tid, for babyen ville ikke ligge stille. Men det var også helt i orden, hjertekamrene var fint adskilt og hjerteklapperne virkede som de skulle. Derefter kom turen til maven. leveren, nyren og blæren. Igen så alt fint ud. Navlestrengen sad også fint, så der skulle ikke være risiko for navlebrok. Så så vi den ene lårbensknogle. Den havde også den helt rigtige størrelse. Da scanningen var næsten færdig, spurgte Christina om hun kunne se hvilket køn babyen havde. Det kunne hun, og vi venter os en lille DRENG. (Som allerede ivrigt legede med sin tissemand til stor morskab for os).

Herunder ses beviset på, at det er en dreng.

2. juledag blev så dagen hvor lille manden sparkede rigtigt for første gang. Både mor og far fik lov til at mærke et spark i håndfladen.

Vi har været til 2. lægebesøg d. 24/1. Der skete nu ikke det helt vilde, men tingene så heldigvis ud som de skulle.

Den 11/2 var vi forbi vagtlægen fordi Christina ikke syntes, at hun havde mærket ret meget liv den sidste uges tid. Men lillemanden begyndte lystigt at sparke, da vi kom op til lægen. Christina følte sig lidt dum, sådan at tage til lægen, når der nu ikke var noget galt. Men lægen sagde heldigvis, at vi havde gjort det rigtige.

Den 15/2 skulle vi så til 2. jordemoderbesøg. Vi havde en tid allerede 8.15, så Christina skulle tidligt op. Men da vi kom op til jordemoderen blev vi ikke kaldt ind. Så vi sad og ventede til 8.55 førend en anden jordemoder kom ud og vi kunne spørge, om det ikke snart var vores tur. Det viste sig imidlertid at vores jordemoder havde ferie i denne uge, og at den vikar vi var inde hos sidst havde givet os en forkert tid. Det var ret irriterende at have ventet så længe, men det var der jo ikke noget at gøre ved. Men vi fik at vide, at vi havde en tid ugen efter.

Så 2. jordemoderbesøg lå altså først den 22/2. Jordemoderen var flink og vi snakkede lidt frem og tilbage om hvordan Christina havde det. Der var også en studerende som kun havde læst i 3 uger, så hun var ret nervøs, men vi hjalp hende med at svare på nogle spørgsmål, som hun skulle bruge til en opgave. Vi fik også hørt hjertelyd for første gang. Jordemoderen skønnede lillemanden til at veje 1400 g, så han er lidt stor af sin alder.

I weekenden den 25-26/2 begyndte Christina klø rigtigt meget. Hun læste lidt om emnet og kunne se, at det var vigtigt at få undersøgt sit levertal og galleblære et eller andet (som jeg ikke lige kan huske), når man pludselig begyndte at klø meget. Derfor var hun ved lægen den 28/2 for at få taget disse prøver og venter nu på svar. I mellemtiden er kløpinden blevet hendes nye bedste ven, til stor morskab for Rasmus (Han skulle bare selv prøve hvordan det er, konstant at klø over hele kroppen!!).

Fredag den 3/3 ringede Christina til lægen for at få svar på blodprøverne. Lægen sagde, at levertallene var forhøjede, men at hun ikke vidste, hvordan hun skulle forholde sig, så hun ville lige ringe til Skejby for at høre dem ad. Da hun ringede tilbage, sagde hun, at de gerne ville se Christina ude på Skejby allerede samme dag! Christina synes godt nok det var lidt vildt, og egentlig ret irriterende da vi stod og skulle til Aalborg. Rasmus derimod blev halv nervøs, hvilket er ret sjovt, da det normalt er Christina der bliver nervøs. Nå, men vi kom ud på Skejby og kom ind til en læge som egentlig ikke vidste så meget om leverbetinget graviditetskløe som diagnosen lød på. Men hun kunne fortælle, at Christinas levertal lå på 144 og normalen for gravide ligger på 10-50. Men lægen scannede Christina og Lillemanden havde det heldigvis fint, og lå og sprællede lystigt. Lægen ordinerede så nogle piller som hedder Ursofalk som skulle kunne hjælpe på levertallene og kløen. Derefter fik vi at vide, at fødslen sikkert skal sættes i gang 2-4 uger før tid, da det er det bedste for Lillemanden. Vi fik en tid til at skulle komme igen om en uge, og vi skulle gå forbi og få taget nogle ekstra blodprøver.

Vi tog omkring apoteket for at hente pillerne og her fik vi et chok. 1100 kr. for piller til en måned og intet tilskud, hverken fra det offentlige eller fra Danmark! Det mente vi ikke kunne være rigtigt, så da vi kom hjem, sendte Rasmus både en mail til Danmark og Lægemiddelstyrelsen for at høre om det virkeligt var tilfældet.

I løbet af ugen fik Rasmus svar fra både Danmark og Lægemiddelstyrelsen, og begge svarede heldigvis, at de gav tilskud. Apoteket havde allerede indberettet til Danmark, hvilket undrede os, da Christina direkte spurgte på apoteket om Danmark gav tilskud og de svarede "Nej". Lægemiddelstyrelsen har bevilget et engangstilskud som følger det almindelige medicintilskud, så allerede ved næste køb, er vi oppe og får dækket 85%.

Fredag den 10/3 var vi så på Skejby igen, men vi fik ikke så meget ud af det. Lægen vidste ikke ret meget og hun kunne ikke rigtig svare på vores spørgsmål. Men vi endnu en tid til ugen efter, og Christina skulle omkring og få taget blodprøver dagen før.

Fredag den 17/3 var vi så på Skejby igen. Her fik vi at vide at Christinas levertal var faldet til 11, så det var jo helt perfekt. Vi fik også fastlagt, at Christina skal sættes i gang enten den 27/4 eller 1/5. Christina kunne godt mærke, at det skabte lidt panik, for nu var der pludselig en dato for hvornår familien vokser. Og der er ikke længe til, men mon ikke vi når det, vi skal?

Onsdag den 22/3 var vi til Jordemoder for tredje gang. Der skete nu ikke det vilde ud over, at hun skønnede Lillemanden til at veje 2000 g, hvilket er lidt over gennemsnittet, og fortalte at han havde et stærkt hjerte, hvilket jo var dejligt at høre. Vi skulle have haft en ny tid til når Christina er i uge 38, men da hun skal sættes i gang før tid, fik vi en tid allerede den 19/4.

Sundhedsplejersken ringede den 4/4 og vi aftalte, at hun kom på det første besøg tirsdag den 11/4.

Onsdag den 5/4 var vi til tredje og sidste lægebesøg. Der skete nu ikke det helt store, men lægen vurderede Lillemanden til at veje 2500 g og skønnede, at han vil veje omkring 4 kg til termin. Så Christina er ret glad for, at Lillemanden skal ud før tid, så han ikke når at blive helt så stor. Lægen vurderede også at Lillemanden står fast i bækkenet.

Onsdag den 19/4 var vi så til jordemoder for sidste gang. Hun mente, at lægen havde været forsigtig i sit vægtskøn. Hun mente at Lillemanden allerede på nuværende tidspunkt vejer 3500 g. Så igen er Christina ret glad for, at han skal ud før tid. Jordemoderen mente ikke, at hovedet står helt fast endnu, men at det er tæt på.

 © Copyright Faber-Espensen 2006